Man ser det overalt — beskeder, e-mails, og ja, de sociale medier bugner nærmest af forkortelser. Ifølge det Danske Sprog- og Litteraturselskab er ting som mvh, lol og fx ikke ligefrem sjældne; faktisk bruges de vist nok millioner af gange hver eneste dag. Primært sparer det tid og plads, kan det se ud til. Det er blevet almindeligt at gå efter de korteste varianter, det gør det nemmere, eller i hvert fald hurtigere, at skrive på mobilen. Den mere uformelle tone? Der er vist ikke nogen vej udenom; den præger digitale samtaler nu. Og når alt skal gå stærkt, bliver korrekt sprogbrug lidt mindre væsentligt. Egentlig signalerer man vel, at man er hjemmevant i det digitale univers, bare ved at bruge de rigtige forkortelser.
Forkortelser spiller en nøglerolle i dagens kommunikation
Der er ingen tvivl om, at effektivitet og fart styrer de fleste digitale samtaler nu til dags. Begrænsningen på 160 tegn i en SMS, det får jo næsten automatisk folk til at vælge genveje. Forkortelser som asap, fx, dbh og obs skærer unødvendige tegn fra, så man kan sige mere med mindre. Når beskeder sendes på Facebook, Twitter, især Snapchat og Instagram Stories, er det måske ekstra vigtigt at få budskabet igennem hurtigt, inden nogen swiper væk.
Mærkeligt nok, men mange af de mest populære akronymer stammer faktisk fra engelsk, bare tænk på LOL, YOLO, BRB. Det handler selvfølgelig om at spare plads, men der er også noget med gruppetilhørsforhold, bestemt i de online fællesskaber, hvor slang kan ændre sig nærmest fra uge til uge. For eksempel har termen online casino i chat og diskussionstråde et helt særligt sæt forkortelser, som markerer insiders og tilhængere. Ret praktisk, egentlig, de mest effektive forkortelser lader flere folk følge med i samtalen, uden at man spilder tiden på at skrive lange forklaringer.
Typer og eksempler på udbredte forkortelser
Der findes ikke én slags forkortelser, langt fra. Nogle laver man af forbogstaver, som ASAP (“as soon as possible”) og LOL (“laughing out loud”), mens andre er bare forkortede ord som mvh (med venlig hilsen) eller fx (for eksempel). Et sjovt fænomen: Flere personer skriver ord, præcis som de lyder, så sku står for “skulle” og ka for “kan”. I chats flyder det nærmest over med ultrakorte udgaver r for “er”, d for “det” eller “du”.
Hastigheden spiller helt klart ind her, men mon ikke det også handler om at gøre sproget til sit eget i fællesskabet? Dansk Sprognævn har bemærket, at forkortelser er begyndt at dominere i både sms’er og chats, og mange ender faktisk i hverdagssproget. Tal sniger sig i øvrigt ind: mor1, i stedet for at skrive “godmorgen”, er kendt fra især personer som sms-brugere. Effekten? Det meste går langt hurtigere, og de fleste kan stadig forstå beskeden, så længe de altså kender forkortelserne.
Hvor og hvordan forkortelser udvikles og bruges
Det virker nærmest som om nye forkortelser opstår hele tiden, især hvor folk kommunikerer digitalt. SMS-sproget fra de tidlige 00’ere har, om man vil det eller ej, sat sit præg, også på den måde vi skriver online i dag. Ifølge sprogforskere kommer der hvert år nye former til, nogle hænger ved, ASAP og LOL er nærmest blevet hverdagsord i både chat, på sociale medier og til tider endda i samtale.
Ofte dannes de nyeste forkortelser i små grupper, for eksempel indenfor gaming eller casino, og de kan hurtigt ende med at blive internationale, nærmest før man opdager det. Fagtermer og brancher som IT og marketing har også deres egne akronymer, SEO, SoMe, CRM. Det forventes tit, at folk ved hvad det betyder, men det gør de måske ikke altid.
Man kan let komme til at skabe misforståelser, hvis nogen ikke kender referencen, og det advares der faktisk mod af Dansk Sprognævn, især når man er uden for de vante cirkler. Alt i alt kan forkortelser åbne op for mere levende samtaler, men det kræver, at man holder sig nogenlunde opdateret for ikke at sakke bagud.
Forkortelser og gruppeidentitet i online fællesskaber
De fungerer også som sociale signaler. Sproget tilpasser sig gruppen ret hurtigt, og det, der starter som små koder, kan ende med at definere hele subkulturer, især på niche platforme eller blandt fællesskaber. Ifølge sproglige undersøgelser menes det, at mere end halvdelen af nye forkortelser spirer frem i små, online grupper, inden de får fodfæste bredere. Her får man både effektivitet, men også, måske vigtigere, en følelse af at være ‘med på noderne’ i insidersproget.
Visse forkortelser ses igen og igen, uanset hvilken platform man havner på. Al den udvikling viser, at forkortelser ikke kun handler om at spare plads, der bygges også bro mellem folk og dannes digitale identiteter. Det er dog værd at holde sig for øje, at et meget internt sprog nemt kan holde nye medlemmer ude, hvis de ikke kender betydningen. Ikke desto mindre ser det ud til, at denne form for sproglig udvikling vil fortsætte, efterhånden som digitale fællesskaber vokser sig større.
Tanken om at droppe forkortelser i moderne kommunikation, det er næsten utænkeligt. Uanset om det handler om arbejde, beskeder på mobilen eller niche miljøer som casino og gaming, glider forkortelserne ind og gør det hele lidt nemmere. Samtidig viser erfaring, at det er en god idé at have styr på de gængse forkortelser og deres sammenhænge, hvis man vil undgå misforståelser og kunne følge med. Sproget ændrer sig konstant, og alt tyder vel egentlig på, at forkortelser bare får endnu mere plads for hvert år, der går.
